Troller normalt fra båden Kvisten, men da vi skulle afsted på sejlerferie her i Danmark drog vi sydpå i den nykøbte Cocoon, som båden blev navngivet.
Vi tog afsted fra Ishøj og sejlede ned langs Stevns for at nå Rødvig som første havn. Ved Stevns tænkte vi lige at sætte to dipsy stænger. Begge med Møresilda blink i 28gr.
Efter ca 1 times fiskeri, sagde det bang og en god fisk huggede. Ude i horisonten så vi en fin ørred springe ud af vandet. Efter noget tid var den træt men havde også flere gange været ude af vandet, samt lange udløb.
Den kom tæt på båden og jeg kunne se det var en fin fisk. Største problem lige nu var hvordan den skulle komme i båden for vi havde ikke noget net med. Så ud på badeplatformen og ned på knæ for at håndlande den. I første hug prøvede jeg at lande den ved at tage den om halen og fik den også op, men kunne ikke holde den og den røg i vandet igen. Jeg prøvede igen og denne gang med to fingre ind under gælderne og op kom den.
Vi havde heller ikke nogen vægt, men skød den til ca 5-7 kg.
Næste udfordring, er at vi er afsted i ca 14 dage, og hvordan opbevarer vi så lige den bandit. Så ringe hjem til de gamle som kunne hente ørreden. Vægten skulle lige med, så et par timer senere kunne jeg veje ørreden til præcis 8,36 kg. Vild jubel og endnu en personlig rekord var i hus....
Vi bruger cookies på Smaabaadsklub.dkPå Smaabaadsklub.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Smaabaadsklub.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.Læs mere her ja, jeg accepterer